$ads={1}
Som Tilbudskoordinator i Kemp & Lauritzen bliver din rolle at sikre, at tilbud bliver håndteret korrekt fra de indløber, til der er afgivet tilbud. Du skal være med til at holde strukturen. Samtidig får du mulighed for løbende at udvikle strukturen, så den passer bedst muligt ind i vores dagligdag.
Du vil primært få til ansvar at arbejde med kunder inden for området landsdækkende eMobility (dvs. ladestandere).
Om rollen
Din rolle som Tilbudskoordinator er at hjælpe kollegaer og kunder i arbejde med tilbud, så tilbuddene opfylder de krav kunderne og Kemp & Lauritzen sammen har sat. Målet er at levere de rigtige tilbud til kunderne inden for de aftalte tidsrammer, og at sikre vi får kommunikeret proaktivt med kunderne, når det ikke lykkes.
Du vil blive et centralt forankringspunkt for vores eMobility-kunder, og deres ene indgangsvinkel på alle nye tilbud.
Du vil referere til driftschefen for de landsdækkende kunder under 'Service & Facility', med udgangspunkt i vores afdeling i Hvidovre.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
Er blandt andet:
- Være kundens kontaktperson på tilbud/udbud
- Håndtere nye tilbud
- Indhente status og afrapportere på tilbudssager
- Dokumentere om vi overholder kundekrav (SLA'er)
- Udvikle og dokumentere tilbudsprocesser
- Besvare henvendelser fra kunder omkring igangværende tilbudssager
- Hjælpe kollegaer med at sikre relevante inputs fra kunderne
- Oprette tilbudssager i relevante IT-systemer, herunder bl.a. CRM
- Proaktiv sagsopfølgning, så vi fanger udfordringer, inden kunden oplever problemet
- Afrapportering månedlige via møder og/eller rapporter på udvalgte Performance Indikatorer
Optimeringsopgaver:
- Styre tilbudsprocessen bliver fulgt
- Videreudvikle tilbudsprocessen
- Dokumentere kundernes behov, ønsker og kommentarer tilgængeligt for kollegaer
OBS! Rollen vil udvikle sig i tæt samarbejde med krav og ønsker fra vores kunder og driftsafdelinger.
Dine kvalifikationer
For at blive en succes i jobbet skal du have et godt overblik, og være en central medspiller for vores udførende enheder og kunder, som du skal have tilbudsopgaverne til at lykkes sammen med.
Vi forestiller os, at du har følgende faglige kvalifikationer:
- Erfaring med tilbudsarbejde - Gerne inden for El
- IT-kyndig med solid erfaring med MS Office og CRM
- Grundlæggende forståelse for kommercielle forretningsprincipper
- Let teknisk viden inden for el/ladestander; eller som minimum er nysgerrig på det
Dig som person
- Struktureret – Du kan ikke lade være med at sætte dit arbejde i system
- Kommunikativ – Du er god til både at lytte og tale, så du både forstår og bliver forstået
- Handlingsorienteret – Du forstår at omsætte ord til handling
- Konstruktiv – Du holder fokus på bolden frem for personen
- Ansvarlig – Du er proaktiv og tager initiativ til at løse problemer